Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

22.05.08 Lighedssamfund klarer sig bedst

22. May. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

De samfund, hvor ligheden er størst, er også dem, der klarer sig bedst økonomisk. Men det betyder, ikke, at alle samfund med stor ulighed, halter bagefter. USA ligger højt på listen over lande med ulighed. Af europæiske lande er uligheden kun større i Portugal. Men næppe nogen vil sige, at USA ikke står stærkere i det samlede billede end lande som Tjekkiet, Ungarn og Cypern, der har klart lavere ulighed.

Det er EU-kommissionens ny årsrapport om den sociale situation i Europa, der i år trækker spørgsmålene om uligheden frem. Den konkluderer i lighed med andre rapporter, at tendensen er helt tydelig, at lighedssamfundene generelt klarer sig bedst

De nordiske lande har den højeste lighed. Slovenien sniger sig ind på en tredjeplads bag Danmark, og Holland ligger på en sjetteplads foran Norge, men alle fem nordiske lande er med i top syv over de mest lige samfund.

Sverige og Danmark skiller sig ud som de lande, hvor der er mindst forskel mellem rig og fattig. Derefter kommer en klynge med 14 lande med blandt andet Tyskland og Frankrig. I den tredje gruppe befinder Italien og Storbritannien sig, og i den fjerde gruppe er Letland, Litauen og Portugal de lande, hvor uligheden er størst.

Slovenien skiller sig klart ud fra de øvrige nye medlemslande i EU som det land, hvor ligheden er størst. Men Slovenien er også klart det nye EU-land, der har den største indkomst per indbygger. Letland og Litauen halter derimod økonomisk bagefter.

Tilsvarende klarer Danmark, Holland og Sverige sig godt blandt de ældre, udviklede EU-lande. Kommissionen konkluderer på den baggrund, at selv om velstand ikke automatisk følger af lighed i samfundet, så fremmer lige muligheder væksten. De er med til at fjerne den diskriminering og sociale udelukkelse, der blokerer for udviklingen.


74,40 kroner om dagen

Selv om ligheden i Europa er større end andre dele af verden, så er fattigdommen også udbredt. I 2004 tjente omkring 100 europæere eller 22 procent af indbyggerne mindre end den grænse, der er sat for at være i risikogruppen for fattigdom. 23,5 millioner borgere levede for under 10 euro (74,40 kroner) om dagen.

Selv om fattigdommen især er udbredt i de nye EU-lande, så lever millioner i de rigere EU-lande også under usle forhold. Hver tiende tysker føler ikke, de har råd til et måltid med kød, kylling eller fisk bare hver anden dag. Og de fleste har endda en indkomst, der ligger over fattigdomsgrænsen.

I Slovakiet siger 41 procent af befolkningen, at de ikke har penge til kød eller fisk hver anden dag, og her lever langt de fleste endog på et niveau, der er over fattigdomsgrænsen.

Igen klarer lighedssamfundet Slovenien sig godt i forhold til de nye medlemslande og endog bedre end Tyskland.



Indvandrere i nød

Årsrapporten viser også, at det især er indvandrere uden for EU, der har problemer. I Belgien lever 64,3 procent af børnene, der er født af forældre uden for EU, under forhold, der sætter dem i gruppen af ”i fare for at havne i fattigdom”.

I samtlige EU-lande er risikoen for at havne i fattigdom langt større for dem, der er født af forældre uden for EU, end for den øvrige del af befolkningerne.

Kulturelle forskelle, dårlige uddannelser, sprogproblemer hører til de faktorer, der sender indvandrerne i risikogruppen.

Og generelt er det svært at bevæge sig op ad samfundets stige. Den sociale mobilitet er lille.

På det punkt adskiller de nye lande og de gamle EU-lande sig igen. Men i spørgsmålet om den sociale arv er der generelt større chance for, at børn i de nye lande bevæger sig opad i forhold til forældrene end børn i de gamle lande. Tyskland, Finland og Storbritannien hører til de lande, hvor forældrenes klasseforhold går igen i børnenes. Der er et meget markant spring til Tjekkiet, Polen og Ungarn i den anden ende, hvor den sociale mobilitet er stor. Men netop det forhold er noget, som Kommissionen på et pressemøde i Bruxelles fandt, at der skal større undersøgelser til for at få et klart billede frem.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.