Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

28.07.11 Eurolandenes ledere uenige om topmødes redningsplan

28. Jul. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Næppe var de 17 eurolandes ledere vendt hjem fra Bruxelles, før de sendte forskellige signaler ud om konklusionerne på sidste torsdags topmøde om den græske krise og generelle økonomiske situation. Mødt med de hjemlige vælgere og medlemmer af parlamenter var der forskel på den fortolkning, den græske premierminister Georges Papandreou kom med, og det, som ikke mindst tyskerne fik at vide.

Mens Papandreou lagde vægt på, at grækerne fik lån til 3,5 procent og dermed ikke meget dyrere end tyske, og at det dermed kunne betragtes som introduktionen af egentlige euro-obligationer, så tyskerne helt anderledes på konklusionerne. Til medlemmer af det tyske parlament skriver finansminister Wolfgang Schäuble i et brev, som Reuters har fået tag i, at der på ingen måde er givet carte blanche til redningssystemet, så det kan købe obligationer i lande, der er i økonomisk krise, og dermed sikre en lavere rente.

Tyskland har tidligere stået fast på, at lande, der bryder vækst- og stabilitetspagtens regler og dermed giver sig selv og også andre lande økonomiske problemer, skal straffes. Den tyske kansler, Angela Merkel, blødede op på det krisemøde, der blev holdt i Berlin mellem kansleren og den franske præsident, Nicolas Sarkozy før topmødet i Bruxelles. Merkel indså efter samråd med Sarkozy, lederen af den europæiske centralbank, ECB, Jean-Claude Trichet, og også den ny leder af den internationale valutafond, IMF, Christine Lagarde og formanden for DER, Herman Van Rompuy, at situationen i Grækenland og eurozonen var så alvorlig, at der skulle findes et kompromis på topmødet.

Men blandt tyskere og politikerne er der stadig en frygt for, at det bliver hårdt arbejdende tyskere, der efter dagens job og kolde brusebad kommer til at sende penge til grækeres bundløse swimmingpools.

Schäuble understregede da også, at der endnu manglede meget, før en egentlig aftale om generelle redninger var på plads. Til Stern sagde finansministeren, at han stod han fast på, at det ikke måtte være omkostningsfrit for lande at få hjælp.

- En stat med problemer, der modtager hjælp, må være villig til at afgive nogle af sine suveræne rettigheder til EU, sagde Wolfgang Schäuble.

Problemer i flere lande

Aftalen på eurolandenes topmøde skal nu omsættes i de 17 lande. I flere kan den give problemer, fordi der er uenighed om det reelle indhold. Det ventes ikke, at aftalen dermed er på plads før tidligst langt ind i september. Ud over problemer i Tyskland kan den også give uro i især parlamenterne i Finland, Holland og Slovakiet.

Det betyder, at rednings- og stabiliseringssystemet EFSF ikke har magt til at intervenere i Italien og Spanien, der igen har fået pres på lånerenten. Både Italien og Spanien måtte betale mere for at låne penge, da den første optimisme efter topmødet havde lagt sig. Først på ugen steg renten på seksmåneders italienske papirer til det højeste siden november 2008, skriver The Guardian.

Imens er også Cypern kommet i finansmarkedernes søgelys. Flere omdiskuterede kreditvurderingsselskaber placerer øen lavere på deres skalaer. På Standard & Poors skala med 22 ”karakterer” er Cypern nu tæt på dumpegrænsen. Det samme gælder på Moodys system med 21 ”karakterer”.

Moody placerede for nylig Portugal på, hvad der på 21-skalaen svarer til et nital, mens Grækenland kom op på femtal, hvor 21 er det højeste. Både de portugisiske og græske papirer betegnes dermed stadig som junk.

Advarsler fra IMF til Frankrig

Nedjusteringen af Cypern begrundes med, at der ikke er klarhed over landets finanspolitik.

Også den franske politik møder nu kritik. IMF under den ny leder, den tidligere franske finansminister Christine Lagarde, finder, at regeringen stadig er for rundhåndet og ikke får orden på budgettet. Da de franske skatter er høje, finder IMF, at der i stedet for øgede skatter må offentlige besparelser til. IMF vurderer også, at regeringen ser for optimistisk på væksten. Regeringen venter, at den er på 2,25 procent til næste år. IMF skønner, at den bliver på 1,9 procent.

Og dermed tror IMF ikke, at regeringens ventede indtægter holder. Svaret er besparelser.

Christine Lagarde roste samtidig i en tale i New York ifølge The Independent de europæiske ledere for de indgreb, de turde gennemføre. Hun håbede, at de amerikanske politikere tog ved lære af det, hvor regeringen og oppositionen ikke kan blive enige om besparelser.

Men Lagarde erkendte også, at nedskæringer kunne øge spændinger i befolkningerne og pegede på opstandene i Nordafrika.

- Sociale problemer giver alvorlige bekymringer også i de udviklede økonomier. De unge møder hårde tider og har især svært ved at finde arbejde – med mulige livslange følger for deres beskæftigelsesevne og indkomst. På samme tid kæmper de ældre generationer for at beskytte deres sundheds- og pensionsgoder. Sæt de to forhold sammen og vi kan frygte et sammenstød mellem generationer, sagde Christine Lagarde ifølge bladet. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.