Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

10.11.11 Chef for euro-redningsfond optimist

10. Nov. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Mens Italiens problemer hober sig op og truer eurozonen, ser chefen for den ny redningsfond EFSF, Klaus Regling alligevel optimistisk på eurosamarbejdet og betegner ligefrem euroen som en succes. Den nuværende krise kan føre til ændringer i samarbejdet, men selve ideen med euroen var god, og der bliver nu en langt stærkere styring af det økonomiske samarbejde.

- Euroen har været en succes. Der har været stabilitet i priserne gennem 12 år. Først i den senere tid er der større problemer med finanspolitikken, sagde Klaus Regling på et seminar i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i Bruxelles.

Udtalelsen står i skarp kontrast til andre, der finder, at der er helt grundlæggende problemer med eurosamarbejdet, og at de har været der fra starten, fordi eurozonens ledere afviste at trække finanspolitikken ind i samarbejdet. Cheføkonomen Simon Tilford fra Centre for European Reform skriver i en ny rapport sammen med seniorresearcher Philip Whyte, at hele fejlen ved eurosamarbejdet er, at det bygger på regler som i vækst- og stabilitetspagten og ikke institutioner. Derved bliver der ikke en sammenhæng – landene i eurozonen bliver ikke en enhed.

Vejen frem er derfor skattemæssig integrering, budgetressourcer i en fælles pulje, en fælles forsikring mod gæld og et fælles system for sikring af banker og lignende politikker, som eurozonens ledere ikke turde tage med, da euroen blev planlagt. Men nu er det slut med bare at hutle sig igennem samarbejdet, mener Tilford og Whyte, der mener, at vælger lederne alligevel den løsning, så vil de gå fra forsvar til forsvar og euroen stadig være i fare for opløsning.

De kommer med deres rapport netop, som både den tyske kansler Angela Merkel og Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, begge siger, at der skal nye boller på suppen, og det er nødvendigt med grundlæggende reformer, hvor alle lande måske ikke kan være med i samarbejdet.

Få lande skabte problemerne

Klaus Regling mener imidlertid, at euroen klarede de første år så godt, at opstramninger af samarbejdet er tilstrækkeligt til at sikre fremtiden. Samarbejdet i den økonomiske og monetære union, EMU’en, gav en inflation på blot to procent over 12 år. Den relative budgetdisciplin var bedre end både den, der var i USA og Japan. I gennemsnit var den på 0,6 procent af GDP, mens både USA, Japan og ikke-eurolandet Storbritannien var tæt på tre procent.

Eurosamarbejdet øgede samtidig handelen over grænser og skabte et højere GDP. Euroen er blevet den næst stærkeste valuta i verden, fremhævede Regling.

Han erkendte, at eurozonen nu havde problemer, men gav skylden på enkelte lande, der ikke kun havde uorden i økonomien, manglende konkurrenceevne, men også uorden i administrationen. På nationalt niveau var der nu sat gang i reformer med tilpasning af strukturer, en indsats mod økonomiske ubalancer, en bedre økonomisk styring, overvågning af de finansielle markeder, troværdige statistikker fra landene og kriseindgreb.

Klaus Regling afviste, at indgrebene var for barske og hindrede vækst. Han erkendte, at de ramte befolkningerne hårdt, men henviste til de hårde kurer, Sydkorea og Indonesien var igennem i slutningen af 90’erne, da deres økonomier skred. Nu er de lande på vej op igen på grund af reformerne, sagde Regning.

Omfattende overvågning og styring

Den øgede overvågning og styring, der allerede er vedtaget, er da også omfattende.

Stabilitets- og vækstpagten er styrket med mulighed for sanktioner, hvis lande ikke følger spilleregler.

Det ny europæiske halvår eller semester betyder, at landene får deres budgetter godkendt og der bliver økonomiske handlingsplaner.

Der er nye procedurer for behandling af ubalancer med gensidige overvågninger af den økonomiske udvikling.

Euro-Plus-Pagten skal øge konkurrenceevnen i landene og strammer økonomierne op.

Europa-2020-strategien sætter mål for politikken og skal øge vækst og beskæftigelse med støtte af flere EU-penge.

Eurogruppen bliver styrket med hyppigere møder for også stats- og regeringslederne.

De finansielle markeder bliver overvåget og i en vis form også reguleret, hvor kreditvurderingsselskaber, alternative investeringsfonde som også hedge fonde er i fokus.

Der er vedtaget nye institutioner, der overvåger de finansielle markeder, EBA for bankerne, EIOPA forsikringsselskaberne og ESMA hele handelen med værdipapirer.

Endelig er der også er helt system, ESRB, der overvåger makroøkonomiske risici.

Udlandet stærkt med i euroens redning

Klaus Regling har netop været i Asien for at forhandle med regeringer for at få støtte til den udvidelse af redningsfonden EFSF, så den kommer op på 1.000 milliarder euro.

Allerede i dag er især landene i Asien dybt inde i de europæiske ordninger med krisehjælp til lande og også EFSF. Da EFSF gik ind i Irland med en støtte på 44,5 milliarder euro, kom blot 37 procent af midlerne reelt fra eurozonen selv. Asien bidrog med 36 procent, resten af Europa med 20 procent og USA og Mellemøsten med samlet 5 pct.

Begge gange, Portugal fik hjælp, var billedet det samme. Områder uden for eurozonen bidrog mest, og Asien var her den store opkøber af de portugisiske obligationer.

Banker tegnede sig i begge tilfælde for 25 procent af obligationerne. 

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.