Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

EFS anklager krisepolitik for at sende hver anden græsk ung på bistand

08. Mar. 2012 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

08.03.2012 Den europæiske faglige EFS anklager i skarpe vendinger krisepolitikken i Grækenland for metodisk at afmontere arbejdsmarkedet, afskaffe arbejdsrettigheder, kollektive forhandlinger og destruere det sociale system. EFS møde i sin udøvende ”executive committee” vedtog i Bruxelles i går en udtalelse, der fastslår, at trekløveret EU, Den Internationale Valutafond, IMF, og den europæiske centralbank, ECB, står bag stormløbet mod Grækenland.

Kravene til den græske økonomiske politik har ført til de mest drastiske nedskæringer i noget budget, Europa har oplevet i 30 år, hedder det i udtalelsen. Over en million grækere er nu uden arbejde, 30 procent af befolkningen lever på et niveau, der er under fattigdomsgrænsen, og 250.000 grækere er afhængige af uddelinger af mad for at overleve.

Udtalelsen kommer samtidig med, at nye tal viser, at flere end hver anden ung græker er ude i stand til at finde et arbejde. 51,1 procent af de unge er arbejdsløse. Det er dobbelt så mange som for tre år siden. Grækenland har dermed flere arbejdsløse unge end Spanien, hvor procenten er lige under 50 procent.

Generelt er arbejdsløsheden steget, så der sidste år var 17,3 procent arbejdsløse mod 12,5 i 2010. Hver tiende job er forsvundet siden 2008, skriver Reuters. 41 procent af de arbejdsløse er langtidsledige.

EFS kræver en ”Marshall Plan”

Fra flere sider kommer krav om, at EU vedtager en særlig redningsplan for Grækenland, der gør op med nedskæringspolitikken og i stedet sætter aktiviteter i gang, der skaber vækst og job. EFS går ind for en særlig Marshall Plan i lighed med den, der var med til at redde Tyskland og Europa ud af problemerne efter 2. verdenskrig.

Planen skal være en solidarisk pagt med økonomisk bæredygtige og socialt acceptable løsninger, hvor fagbevægelsen bliver inddraget i løsningerne.

EFS beder græske kreditorer og myndigheder om at afstå fra yderligere angreb på lønninger, hvor mindstelønnen er skåret med 22 procent og 32 procent for de unge, og især offentligt ansattes løn er skåret ned ligesom pensioner, og der samtidig er pålagt nye skatter.

I stedet må skattesystemet effektiviseres, som folk betaler deres skat, og skattesnyd begrænses. EU’s strukturfonde skal bruges bedre, så de støtter med nye investeringer.

Samtidig finder EFS, at der må vedtages nye måder at få nedskrevet den græske gæld. EFS’s generalsekretær, Bernadette Ségol, har tidligere foreslået særlige euro-obligationer med billige lån til Grækenland og afskrivning af gæld, men det nævnes ikke i resolutionen fra den udøvende komite.

Timen slår for Grækenland

Mens EFS kræver en løsning for Grækenland, slår klokken for en græsk krisehjælp. Inden klokken otte i aften skal de private ejere af græske statsobligationer have indgået en aftale om at afskrive en del af værdien på deres papirer. I de seneste dage er der forhandlet i døgndrift, og det anslås, at ejere af godt halvdelen af græske papirer for 206 milliarder euro er med på en aftale.

Reuters anslår, at der er aftale med ejere af 57 pct. af papirerne, og FT siger 53 pct., mens græske myndigheder siger knap 60 pct. ifølge BBC. Det er først og fremmest nogle hedge fonde og pensionsselskaber, der til det sidste håber, de undgår direkte tab.

Regeringen vil have tilsagn fra mindst 75 procent inden i aften. Det hedder samtidig, at banker og forsikringsselskaber med obligationer for omkring 90 procent af den samlede sum på 206 milliarder euro skal være parate til at tab på 53 procent.

En aftale er nødvendig for, at Grækenland får frigivet den anden redningspakke på 130 milliarder euro. Grækenland skal finde 14,5 milliarder euro til tilbagebetalinger inden den 20. marts for ikke at blive erklæret fallit.

Grækenland gør ikke nok og skulle aldrig have haft euroen

Den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, sagde i går i en tale på Europa Universitetet i Firenze, at man måske kunne sige, at det var en gal beslutning, at Grækenland kom med i euroen. Landet har længe undladt at gøre, hvad der var nødvendigt for at deltage i valutasamarbejdet.

I dagbladet Echos citeres den tyske økonomiminister, Philipp Rösler for, at Grækenland ikke har taget mod tilbud fra Tyskland om at hjælpe med at rydde op i bureaukrati og forbedre erhvervsklimaet.

- Grækenland har tydeligvis ikke det som en prioritet, siger Philipp Rösler. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.