Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

29.09.10 Nyt EU-forslag til økonomisk styring splitter lande

29. Sep. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

De forslag, som EU-kommissionen i dag lagde frem til en økonomisk styring, vil møde modstand i flere medlemslande. Forslagene lægger blandt andet op til, eurolande kan møde sanktioner, hvis de ikke lever op til kravene i vækst- og stabilitetspagten og har for store underskyld og gæld. Senere kommer der forslag, der medtager alle 27 medlemslande.

På et møde i den ekspertgruppe af finansministre, der diskuterede økonomisk styring mandag, var der klart større til øget økonomisk styring. Men især den franske finansminister, Christine Lagarde, advarede mod automatiske sanktioner i et system, der var ledet af såkaldte eksperter.

- Frankrig har altid været tilhænger af en solid og troværdig økonomisk styring. Men at gå ud fra en totalt automatisk metode underlagt en magt, der vil være totalt i hænderne på eksperter – nej, sagde Christine Lagarde ifølge Le nouvel Observateur.
Tyskland stiller til gengæld krav om, at der bliver et stramt system med en klar overvågning og sanktioner.

Forslagene fra Kommissionen er med i en hel pakke, der konkretiserer de ideer, som Kommissionen spillede ud med i maj og juni. De består af fire forslag, der berører landenes finanspolitik. Især eurolandenes stabilitets- og vækstpagt står til at blive revideret.

Dertil kommer to forslag, der behandler de økonomiske ubalancer, og som skal sikre, at økonomiske farer opdages i tide, og at der bliver grebet ind.

EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, erkendte på et pressemøde i Bruxelles, at der vil være modstand mod dele af pakken. Men han mente, at pakken var strikket sammen, så den kunne gå hjem. Den ville ikke være populær alle steder, men der var intet belærende over for medlemsstaterne i den. Den økonomiske styring var nødvendig for at undgå en ny finanskrise og sikre sunde økonomier i landene.

Øget overvågning

EU har i det økonomiske samarbejde længe haft som mål, at landene sparer op i gode tider, så de har noget at tære af i dårlige. Vækst- og stabilitetspagten lægger op til en stram finanspolitik i opgangstider, så der er reserver til krisetider.

Kommissionen kommer ind på, hvad der ligger i en forsigtig eller stram finanspolitik og en overvågning af landenes offentlige finanser.

Sidste år levede kun Finland og Luxembourg op til kravet om, at underskuddet på de offentlige finanser ikke måtte være på over tre procent. Irland toppede med et underskud på 14,3 procent og er netop i disse dage centrum for en debat om nye, nødvendige indgreb for at sikre økonomien på længere sigt. Kriselandet Grækenland havde sidste år et underskud på 13,6 procent, Storbritannien 11,5 og Spanien 11,2 procent.

Nedskrivning af gæld

Ikke kun de offentlige budgetter på kort sigt bliver fulgt. Også landenes gældsætning kommer under øget opsyn i ændringerne af vækst- og stabilitetspagten.

Finanskrisen var hård ved en række lande. Især Storbritannien måtte punge ud til banker i krise, og det har belastet de offentlige finanser. Fra at have en mindre offentlig gæld røg den op på 1.067 milliarder euro sidste år eller 68 procent af BNP.

Den tyske gæld kom op på 1.762 milliarder euro. Det svarer til 73,2 procent af BNP. Men den italienske er lige så stor, og med den mindre italienske økonomi svarer det til 115,8 procent af BNP. I forhold til landets økonomi er den græske gæld lige så stor.

Grænsen for gælden er i vækst- og stabilitetspagten sat til 60 procent. José Manuel Barroso sagde på pressemødet i dag, at netop gælden var asocial. Tilbagebetalingerne rammer velfærden, uddannelse og de sociale udgifter.

Kommissionen lægger op til, at lande, der har stor gæld, hurtigt betaler af på den. I forhold til det, som den ville være, hvis beløbet svarede til 60 procent af BNP, skal den ned på 1/20 i løbet af bare tre år.

Sanktioner ved store budgetunderskud

Barroso påpegede, at der aldrig er en gratis frokost. Nogle måtte betale. Og sådan er det også ved budgetunderskud. For at undgå, at regeringer løber fra regningen og overlader den til efterfølgende regeringer og generationer, lægger Kommissionen op til, at regeringer straffes direkte her og nu, hvis de ikke overholder budgetdisciplinen. På den måde vil Kommissionen forebygge nye kriser.

Lever regeringerne ikke op til den forsigtige finanspolitiks rammer, kan de få pålæg om at deponere et beløb, som landet ikke får rente af. Et for stort budgetunderskud kan således føre til, at et land må lægge 0,2 procent af BNP i strafkassen.

Får det ikke regeringen til at ændre politik, bliver der ikke blot tale om at deponere pengene, men at slippe et beløb i en ren bod.

Kommissionen lægger samtidig op til, at der bliver en såkaldt ”omvendt afstemningsmekanisme” i sådanne sager. En indstilling fra Kommissionen mod et land er automatisk vedtaget, hvis ikke et kvalificeret flertal stemmer imod.

Netop den automatiske mekanisme kan der blive debat om i medlemslandene.

Kommissionen lægger i den forbindelse også op til, at det bliver lettere at gennemskue, hvordan de økonomiske forhold i landene udvikler sig. Det gælder regnskabssystemer, statistikker, den måde, landene fremskriver den økonomiske udvikling, budgetprocedurer osv. Kommissionen lægger op til en række minimumskrav, regeringerne skal følge.

Makroøkonomiske ubalancer

Den forskellige økonomiske udvikling i EU-landene fører til ubalancer. De skabes ikke kun af lande, der halter økonomisk bagefter. De kan også skabes af lande, der fører en politik, så de bliver overkonkurrencedygtige og skaber ubalancer gennem store handelsoverskud.

EU-kommissær Olli Rehn har tidligere peget på, at Tyskland ikke kun er et økonomisk mønsterland, men gennem sine store overskud på handels- og valutabalancen reelt også skaber en økonomisk ubalance.

Selv om det i praksis sikkert er lande, der halter bagud, der får pålæg, agter EU-kommissionen at følge udviklingen i alle lande og se på ubalancer.

Lande kan få pålæg om at bidrage til at skabe større balance i regnskaberne. Følger et land ikke op på henstillinger, der kommer fra Rådet, kan landet få en bod på 0,1 procent af BNP.

Også i den procedure benyttes metoden med det omvendte, kvalificerede flertal. Den kan kun anvendes over for eurolandene.

Håber på hurtig vedtagelse

Selv om Barroso erkendte, at ikke alle lande bakker op om alt, håbede han alligevel, at forslaget bliver vedtaget, så der er i kraft til næste sommer.

Forslagene sak således ses i sammenhæng med rammerne for ”det økonomiske halvår”, hvor landene samordner deres økonomiske politikker, de sender deres budgetforslag til bedømmelse og debat. Og der bliver anbefalinger over for landene og nationale reformprogrammer.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.