Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

13.10.08 International fagbevægelse: Ikke finanshjælp uden offentlig kontrol

13. Oct. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Skatteyderne skal ikke blot betale for den krise, som finansverdenen er i. Selv om det er nødvendigt at pumpe penge i banker og finansinstitutter, bør det offentlige ikke gøre det uden at sætte betingelse. Det offentlige må have indflydelse for pengene.

Sådan er holdningen i den Internationale Faglige Sammenslutning, IFS, og dens europæiske allierede, EFS. Sammen med fagbevægelsens høringsorgan over for OECD, TUAC, sendte de to faglige samlinger i sidste uge et brev til G7-topmødet og opfordrede de syv rigeste landes ledere til at gå aktivt ind i de banker og finansinstitutter, som regeringerne nu skyder penge i.

Da det for en stor del er skatteydernes penge, må regeringerne have indflydelse på, hvad pengene bruges til, så det ikke blot er til brandslukning. Der er brug for ændringer i den finansielle verden med en bedre kontrol med kapitalfonde, de såkaldte hedge fonde og andre investeringsfonde. Der er også behov for rentesænkninger, så der kan komme gang i investeringer.

Men fagbevægelsen finder, at der samtidig er brug for grundlæggende ændringer i økonomierne, der rækker ud over finansverdenen. Investeringer må lægges om, så der satses på egentlig job i de sektorer, der skaber reelle værdier. Infrastrukturer må ændres, og der må tænkes i sammenhængen mellem energibesparelser og energipolitik, så der også skabes grønne job.


Euro-landenes ledere koordinerer indsats

De 15 euro-landes ledere plus Slovakiets som kommende euro-land blev søndag enige om at gå samme vej i løsningen af landenes finanskriser. Storbritanniens premierminister, Gordon Brown, havde som leder af et ikke-euro-land et møde med den franske præsident, Nicolas Sarkozy, inden mødet.

Brown havde på forhånd sagt, at en europæisk løsning burde have den britiske krisepakke som udgangspunkt, og den franske præsident inviterede Brown med til euro-landenes topmøde. Resultatet blev også en britisk model, der bygger på både indsprøjtning af kapital i de kriseramte banker og finansinstitutter og en garanti til borgerne om, at de ikke risikerer at miste deres penge.

I et kommunike fra mødet i Paris hedder det blandt andet, at EU og eurolandenes regeringer vil sikre, at de finansielle institutioner har penge nok. Et af problemerne er, at banker og andre finansielle ikke tør låne til hinanden, så længe de ikke ved, at bankerne står med den ene fod i afgrunden. Euro-landenes ledere lover at skyde penge i de banker, der er i krise.

Den europæiske centralbank, ECB, har også lovet at hjælpe, som bankerne får et bedre betingelser at låne på.

Euro-landene kommer selv med deres egne redningsplaner ud fra den model, der blev vedtaget i Paris. Mandag lagde den tyske regering ifølge nyhedsbureauet DPA en redningsplan frem, der vil koste 470 milliarder euro (3.500 milliarder kroner).


Fagbevægelsen frygter pres mod lønninger

EFS holder i denne uge hovedbestyrelsesmøde i Bruxelles og tager også finanskrisen op. Den europæiske fagbevægelse vedtog for tre uger siden en udtalelse på et møde i London om finanskrisen, og den udtalelse bliver diskuteret på hovedbestyrelsens møde.

EFS’s generalsekretær, John Monks, har gang på gang tordnet mod kasinokapitalismen og finansfyrsters enerådighed og griskhed. I en artikel i Financial Times skriver John Monks før EFS-mødet, at reallønningerne i EU igennem en årrække har været moderate. John Monks peger især på de tyske lønmodtagere, der har haft de laveste lønstigninger i EU. Han frygter, at finanskrisen nu fører til, at der bliver pres mod lønningerne.

Som omtalt på fagligt.eu har tysk IG Metall netop foreslået, at metalområdet som noget utraditionelt indgår overenskomster for en længere periode end normalt for at sikre en stabilitet.


Lavestlønnede i USA uden lønfremgang i årtier

Den internationale fagbevægelses brev til G7-mødet berører også lønforholdene, men omtaler først og fremmest de ublu lønkrav, som de i forvejen rige har stillet og fået opfyldt.

Den amerikanske fagbevægelse, AFL-CIO, er en af de markante organisationer i IFS og har påpeget, at de rige har taget pænt for sig ved lønfester og kun levnet smuler til de dårligst lønnede.

Efter 2. verdenskrig og frem til 1973 fulgte de lavtlønnede pænt med i lønstigninger. Men fra 1973 til 2005 havde de fattigste 20 procent af amerikanske familier kun en fremgang på 3 procent. De rigeste 20 procent tjente 64 procent mere. Men den rigeste 0,01 procent af familierne over 510 procent mere end i 1973.

”Vi skaber det. Storindustrien tager det”, hedder det i AFL-CIO, der påpeger, at gabet mellem stigninger i produktiviteten og lønninger er blevet stadigt større – til fordel for produktiviteten.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.