Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

27.05.11 Strid om vækstpolitik rækker ind i OECD

27. May. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Hvor hårdt rammer EU-landenes økonomiske stramninger væksten og beskæftigelsen? Hvor ligger grænsen for, hvornår stramningerne må stoppe?

Den debat har nået OECD, efter cheføkonomen Pier Carlo Padoan i et interview med The Times sagde, at den britiske regerings økonomiske kur kunne vise sig for hård, og at det kunne være nødvendigt at slække på tempoet i forbedringerne i budgettet.

- Vi vil se en fordel i at slække på tempoet i en finanspolitisk konsolidering, hvis der ikke er gode nyheder på vækstfronten, sagde Carlo Padoan.

Han fandt, at udviklingen i væksten var svagere end ventet. Fortsatte den udvikling, så måtte der bremses op i stramningerne.

Den melding bliver dog ifølge BBC afvist af OECD’s generalsekretær, Angel Gurria, der kommer med en uforbeholden støtte til den konservative, britiske regerings politik med at bringe underskuddet på budgettet ned. Kun, hvis der sker en dramatisk fald i væksten, burde det komme på tale at slække på tempoet. Og det var sådan, at Padoan formulerede det, siger Angel Gurria.

Det britiske Labour greb muligheden for at angribe den britiske politik, da Padoan også fandt, at den kunne ramme væksten. Skygge-finansminister Ed Balls beskrev ifølge BBC bemærkningerne fra Padoan som en meget afgørende indvending.

Angel Gurria siger imidlertid, at Pandoan i interviewet blev spurgt om en meget hypotetisk situation, hvor der skete et meget dramatisk fald i væksten. Der var ikke tale om nogen ændring i den kurs, der hidtil er lagt for støtten til den konservative regerings politik.

- Vi synes, det er den rigtige vej at gå. Vi har sagt, at de skulle holde kursen og fortsat støtte den vej, siger Angel Gurria.

De britiske nedskæringer, der samlet løber op i op mod 700 milliarder kroner, ventes blandt andet at ramme 320.000 job i den offentlige sektor.

Væksten ventes nu at blive på 1,8 procent til næste år mod tidligere skønnet 2,0 procent.

Inflationen er imidlertid oppe på 4,5 procent og ventes ifølge The Guardian at nå op på 5,0 procent. Derfor ventes renten at blive hævet fra de nuværende 0,5 procent – og dermed også lægge en dæmper på væksten. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.