Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

27.05.09 Jacques Delors angriber EU-kommissionen for slap krisepolitik

27. May. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Den tidligere formand for EU-kommissionen Jacques Delors, angreb i dag i usædvanligt hårde vendinger EU-kommissionen for at være for slap i løsningen af den finansielle og økonomiske krise. På en midtvejskonference i den europæiske faglige samling, EFS, i Paris sagde Delors, at der er helt anderledes behov for klare reguleringer af markederne og også en helt ny satsning på også de faglige rettigheder og satsning på en ny trepartsdialog.

- De finansielle markeder fungerer kun, hvis de er reguleret, sagde Jacques Delors, der ønskede klare indgreb.

I første omgang måtte banker holde op med at både stå for de almindelige opgaver over for borgerne og samtidig have de store opgaver med at finansiere og spekulere i kortsigtede fortjenester. Før krisen var der opbygget en helt urealistisk optimisme, hvor den finansielle verden forventede urealistiske fortjenester. Og bankerne opererede globalt i deres strategier på et ureguleret marked. Jacques Delors understregede, at Canada ikke gik med i finansverdenens globalisering og ikke blev ramt af krisen på samme måde, som andre lande.

- Det beskyttede det canadiske finansielle system, sagde Delors.


Velfærdsstaten er en grundsten

Den tidligere markante formand for Kommissionen kritiserede de liberalister, der tidligere hånede velfærdsstaten. Netop velfærdsstaten var efter Delors opfattelse den, det var værd at bygge på og et grundlag for hele den europæiske model.

- Men man sagde, at den var dyr og ufleksibel. Nu er kritikerne ved magten og siger, at den er uundværlig. Og hvor var vi i dag uden den, spurgte Delors.

Den tidligere formand for Kommissionen fremhævede, at det ikke var et spørgsmål om blot at vende tilbage til tidligere tider, efter de almindelige borgere havde betalt krisen over skattebilletten. Lønmodtagerne havde imidlertid også betalt på anden måde i de senere år gennem svækkede vrettigheder.

Han understregede, at den europæiske model med friheden for lønmodtagere og faglige at forsvare deres interesser havde skabt velfærdsstaten. Men de rettigheder var under pres. I den forbindelse rettede Delors en hård kritik af EF-domstolen, der med Laval-dommen og andre domme svækket de faglige rettigheder og lønmodtagernes muligheder for at forsvare sig mod en social dumping.


Konflikt mellem friheder for bevægelse og faglige friheder

Dommene havde vist, at der en konflikt mellem de fire friheder i traktaten for kapitalen, varernes fri bevægelighed, friheden for tjenesteydelser og den fri bevægelighed for lønmodtagerne og så den fri ret til kæmpe for sine levevilkår og mod social dumping.

Dommene havde vist, at der var behov for at ændre regler for udstationering. Reglerne var skabt for at give lønmodtagerne minimumsrettigheder, men de lagde nu et loft over rettighederne.

- Social dumping retfærdiggøres og kollektive forhandlinger undermineres, understregede Jacques Delors.


Globale løsninger

Delors, der i sin tid blev kaldt Mr. Europa, erkendte, at Europa i dag ikke løser problemerne alene. Der var behov for også at reformere de internationale institutioner som den internationale valutafond, IMF. Den måtte i stører udstrækning hjælpe de fattige lande og her også med at styrke indsatsen for et bedre miljø.

Også de store industrilandes G20-samarbejde satte den tidligere formand for EU-kommissionen sin lid til. Inden for Europa måtte den europæiske centralbank også styrke sin indsats og samarbejde med landene om de økonomiske spørgsmål. Det var ikke nok, at der var et samarbejde om de monetære spørgsmål. Også finanspolitikken måtte med, og der måtte etableres et bedre samarbejde om skattepolitikken og her i første omgang erhvervsskatter, så der ikke også blev en uhæmmet konkurrence på det område.


Også medlemsstaterne har del i krisen

Selv om Delors kritiserede Kommissionen for ikke at være hurtig nok med indgreb, erkendte han også, at medlemslandene havde deres del af skylden for krisen. De kunne ikke bare give Bruxelles skylden og sige, at det var teknokraterne, der havde ansvaret.

- Det er regeringerne, der har magten, sagde Delors og efterlyse mere handling fra dem.

Han satte sin lid til, at der blev satset mere på samlede løsninger, hvor både erhvervslivet, fagbevægelsen og regeringerne satte sig sammen og løste problemer i et trepartssamarbejde.

Men også samarbejdet mellem et stærkere Europaparlament og nationale parlamenter var nødvendigt. Det samarbejde var heller ikke godt nok i dag.

- Og så opbygger man ikke et demokratisk Europa, sagde Jacques Delors. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.