Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

11.03.09 EU’s finansministre støtter indsprøjtning til IMF

11. Mar. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
EU-landenes økonomi og finansministre er parate til at give den internationale valutafond, IMF, en økonomisk indsprøjtning, der fordobler IMF’s midler. På ministrenes møde i Bruxelles støttede de 27 landes ministre, at en udvidelse til 500 milliarder dollar skulle komme fra en fair fordeling mellem IMF’s medlemslande.

Økonomi- og finansministrene forberedte både næste uges EU-topmøde og de store landes G20-møde i London den 2. april om den økonomiske krise i hele verden. Ministrene understreger dermed, at krisen er international og kræver internationale løsninger.

Men krisen løses ikke kun ved at låne flere penge ud. Der skal også mere kontrol, fastslog ministrene på ECOFIN-mødet. Det gælder både overvågning af de finansielle markeder og den måde, markederne ledes på. Regnskaber skal være mere overskuelige, og de offentlige myndigheder have mulighed for at blive bedre orienteret. Bankchefers lønninger skal stå i forhold til opgaverne og ikke give incitamenter til at kaste de finansielle systemer ud i risikable investeringer.

ECOFIN fastholder, at markeder skal være åbne og går imod protektionisme. EU-landene har hver især vedtaget redningsplaner, men de økonomiske ministre er enige om, at der skal ske en vis koordinering.

EU-kommissær Joaquín Almunia understregede efter mødet, at det er afgørende at fastholde en krisepolitik på kort sigt og mellemlang sigt. Der er brug for hurtige initiativer, men det skal samtidig sikres, at der er instrumenter, så kriserne ikke gentager sig.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.