Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

08.11.11 Nye problemer for EU’s redningsfond

08. Nov. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Eurozonen er løbet ind i nye problemer, efter redningsfonden EFSF får nye midler, så den kommer til at råde over 1.000 milliarder euro mod de hidtidige 440 milliarder. På finansministrenes møde i eurogruppen i aftes måtte de 17 ministre, EU-Kommissionen og den Europæiske Centralbank, ECB, erkende, at det er vanskeligt at omsætte beslutningen om at styrke EFSF.

Ministrene blev enige om en teknisk note om styrke EFSF gennem kreditgarantier fra medlemslandene og midler fra andre fonde som IMF og andre kreditorer. De nærmere detaljer vil stå klart som retningslinjer i slutningen af november, så arbejdet med at skaffe midlerne kan komme på plads i julemåneden.

Efter G20-mødet i sidste uge står det klart, at både Kina og Indien får mindre og mindre lyst til at yde nye bidrag også gennem IMF.

Tyskland, Finland og Holland har hidtil været imod, at ECB bliver involveret ved at lade seddelpressen rulle med euro, mens Frankrig, Italien og Spanien netop ønsker, at ECB får magt til at gå direkte ind i hjælpefonden med penge.

Mens eurolandene stadig arbejder på løsninger, tager krisen i Italien og Spanien fart i takt med, at de må betale mere og mere for lån. Der er bred enighed om, at kommer de to lande i direkte krise, så er end ikke en EFSF-redningsfond med 1 milliarder euro tilstrækkelig.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.