Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

23.10.11 Frankrig og banker giver sig for at få euro-løsning

24. Oct. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, opgav i dag på EU-topmødet i Bruxelles at få et europæisk obligationsmarked, hvor krise- og stabilitetsmekanismen EFSF optrådte som en form for bank og lånte penge direkte af den Europæiske Centralbank og opkøbte landes statsobligationer. Sarkozy erkendte, at både Tyskland, ECB og flere lande var imod forslaget, der dermed ikke havde nogen gang på jorden.

Sarkozy og den tyske kansler, Angela Merkel, optrådte sammen på et pressemøde for at understrege, at de to lande står samlet og ønsker en løsning. Begge påpegede, at det først bliver på topmødet onsdag, at de nærmere detaljer af et kompromis bliver lagt frem. Angela Merkel lod samtidig forstå, at heller ikke alle de europæiske, økonomiske problemer bliver løst på onsdagens møde, men at der stadig venter hårdt arbejde.

Angela Merkel sagde, at det ikke mindst var ECB, der var imod det franske forslag. En løsning er ikke mulig, hvis ikke alle EU’s institutioner støtter den, sagde hun. Men det står også klart, at Tyskland ikke går med til, at EFSF kan optræde selvstændigt. Merkel afviser, at ECB gennem EFSF ubegrænset kan støtte lande i krise. Det vil efter Tyskland og også ECB’s opfattelse ikke lægge et tilstrækkeligt pres på lande for at forstå en krises alvor, og at de selv må gøre noget.

Det ventes, at Tyskland kan strække sig så langt, at EFSF får mulighed for at garantere investorer, der køber statsobligationer i eurozonen.

På endnu et punkt tegner der sig et kompromis. De europæiske banker har således ifølge Reuters accepteret større tab på græske statsobligationer, end det blev aftalt i sommer. Hidtil har bankerne sat en grænse ved 21 procent – eller 50 milliarder euro - ved en nedskrivning af den græske gæld. Nu hedder det, at bankernes organisation, Instituttet for International Finans, IIF, er gået med til at tage et tab på 40 procent. Politikerne mener imidlertid, at det er nødvendigt at bidrage med mindst 50 procent ved nedskrivningen.

Det har været et tysk krav, at den private finansielle sektor tog en del af byrden ved en nedskrivning af den græske gæld, der ventes at komme op på 160 procent af BNP i løbet af noget tid, hvis landet ikke får ny hjælp.

Nyt pres på Italien og Spanien

Formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, var optimist efter topmødet og mente, at der var udsigt til et kompromis på onsdag. Forinden skal Angela Merkel have mandat i det tyske parlaments budgetkomite. Men Van Rompuy mente, man ville nå frem til en løsning.

- Vi arbejder i kompromisets ånd, sagde Van Rompuy på et pressemøde.

De europæiske ledere lagde på topmødet et nyt pres på Italien for at få strammet krisepolitikken og vedtaget flere strukturreformer. Den italienske gæld var allerede ved årets begyndelse oppe på 118,4 procent af nationalproduktet. Regeringen har ikke gennemført reformer som den spanske regering, der under pres har vedtaget en stram krisepolitik, selv om gælden kun en godt en tredjedel af den italienske.

Advarsler også til Tyskland

Frygten for, at krisen breder sig fra Grækenland til Spanien og Italien, er stor også i banker uden for EU. I Norge siger cheføkonom i Den norske Bank, Øystein Dørum, til VG, at det virkelig haster med at finde en løsning på eurozonens problemer og finder, at de private investorer har mistet lysten til at låne penge til kriselandene og herunder også Spanien og Italien. Han peger på, at det bliver Frankrig og Tyskland, der må låne landene pengene, men at renten på de franske statsobligationer nu også stiger, og at de franske banker får sværere og sværere ved at låne penge.

Øystein Dørum forstår Angela Merkel, når hun ikke vil være med til blot at give krisehjælp uden at have kontrol med landenes økonomiske politik. Tyskland har således nok en stærk økonomi, men Tyskland har også et stort budgetunderskud, og gælden var ved årets begyndelse oppe på 83,2 procent af BNP – og dermed altså langt mere end de 60 procent, der er grænsen for at være ved i eurozonen.

- Denne bruttogæld vil øge til henholdsvis 100 procent og 110 procent for Tyskland og Frankrig, hvis Italien går konkurs I det værst tænkelige scenario kan belastningen fra svage økonomier vælte de store lande ved, at de falder som dominobrikker, siger Øystein Dørum.
 Landene i eurozonen mødes til et nyt topmøde onsdag for at nå frem til et endeligt kompromis. Storbritannien og flere lande og heriblandt Danmark fik på dagens møde i DER medhold i, at krisen også berører dem, og de ti lande uden for eurozonen bliver også indkaldt til topmødet. pmh



-







Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.