Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

19.07.11 Krise før euro-zone-topmøde om finanskrisen

19. Jul. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Ledere i eurozonen er splittede før et nyt topmøde om den græske gæld og den generelle økonomiske krise. Uenigheden gælder tilsyneladende både det konkrete indhold af en ny krisepakke for Grækenland, og hvem der skal redde lande, der kommer ud i noget, der kan defineres som en statsbankerot.

Den afgående leder af den europæiske centralbank, Jean-Claude Trichet, advarer mod, at landene i eurozonen finder en løsning på den græske krise, som de førende kreditvurderingsselskaber er imod. Blandt dem har det heddet, at de vurderer et land som fallit, hvis det skal have direkte hjælp med nedskæringer af gæld. Samtidig agter ECB ikke at behandle obligationer fra krakkede lande som almindelige garantier.

- Regeringerne er i så fald nødt til at træde til og få tingene sat på plads … regeringerne må tage vare på euro systemet, som de repræsenterer, med sikkerheder, som det vil acceptere, sagde Jean-Claude Trichet til Financial Times Deutschland i går.

Trichet deltager på topmødet og er med udtalelsen på kollisionskurs med den tyske kansler, Angela Merkel. Hun mener, at den private sektor og de, der i dag sidder med statsobligationerne, må med i en løsning. Kansleren har samtidig sagt, at hun kun møder til topmødet, hvis der ser ud til at blive løsninger.

”Jo mere, de private investorer bidrager frivilligt med bidrag, desto mindre sandsynligt er det, at der er brug for yderligere skridt, sagde Merkel til tysk tv i går.

Formanden for det europæiske råd, DER, Herman Van Rompuy, han indkaldt til topmødet uden, at der på forhånd er parate konklusioner. Det står imidlertid klart, at der arbejdes på højtryk i EU-systemet, så der ligger noget på bordet før torsdag. Ifølge Financial Times arbejder embedsmænd blandt andet på at få tal frem på, hvad de afsmittende omkostninger er, hvis de private investorer skal bidrage.

Selv om det vil blive billigere for staterne og dermed skatteborgerne, vil det have omkostninger for især bankerne og forsikringsselskaberne, der ligger inde med statsobligationerne.

Hidtil har den internationale valutafond, IMF, bidraget til løsningerne på den europæiske, finansielle krise. Nu hedder det, at IMF ikke finder, at Europa gør nok for selv at løse krisen og er tilbageholdende med at bidrage til nye løsninger.

Samtidig siger en tidligere ledende økonom i EU-Kommissionens økonomiske generaldirektorat, Guntram Wolff til Reuters, at landene i eurozonen ikke er kommet hurtigt nok med løsninger og dermed begrænser de muligheder, der nu er. Wolff, der i dag er vicedirektør i tænketanken Bruegel i Belgien, finder, at man taler og taler om at skære byrderne for kriselandene ned, men endnu ikke er parate til at gøre det. Det er imidlertid nødvendigt at afgøre, hvem der skal tage den store byrde, skatteyderne eller bankerne?

- At tage et sådant skridt kræver store forberedelser, og den tid har man ikke indtil torsdag, siger Wolff. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.