Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

06.10.08 EU-finansministre forbereder topmøde om finanskrise

06. Oct. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Næppe var de fire europæiske G8-landes møde i Paris om finanskrisen slut lørdag aften, før regeringer i europæiske hovedstæder sad til møder med banker og finansfolk for at redde den hjemlige økonomi. I dag fortsætter diskussionerne om redningsplaner på et møde for euro-landenes økonomi- og finansministre, og i morgen følger de øvrige EU-landes ministre op på et møde i ECOFIN, der forbereder konklusioner om krisen til næste EU-topmøde om halvanden uge.

På mødet i Paris forpligtede de politiske ledere i Frankrig, Storbritannien, Italien og Tyskland sig til at sikre et sundt finansielt system. Lederne lovede, at de vil skabe de nødvendige midler til at sikre tilliden og stabiliteten i systemet. De gik ikke sammen om at oprette en europæisk fond for kriseramte banker og finansinstitutioner som den amerikanske hjælpefond, men lod det være op til landene selv at stå for redningsplaner.

Efter mødet sagde den britiske premierminister, Gordon Brown, dog, at landene nu vil handle, når det er nødvendigt for at sikre de finansielle systemer.

- Meddelelsen til familier og erhvervslivet er, at likviditeten vil blive sikret for at bevare tilliden og stabiliteten – som vore nationalbanker jo allerede er i færd med at sikre, sagde Gordon Brown.


Tysk redningsplan

I Tyskland gik regeringen og det næststørste kreditinstitut Hypo Real Estate i gang med en redningsplan, efter Hypo opgav at komme ud af sin krise. Planen på 35 mia. euro (260 mia. kr.), som en række regeringen og en række finanskonsortier stod bag, faldt i første omgang. Men bliver fulgt op af en Plan 2.

Den tyske finansminister, Peer Steinbrück, sagde i formiddags ifølge Frankfurter Rundschaus hjemmeside, at han ikke troede, at man kom meget længere gennem krisen med enkeltløsninger.

- Situationen på det tyske finansmarked er stadig yderst farlig, sagde finansministeren.

Den tyske regering har lovet, at det ikke bliver bankkunder, der kommer til at tabe penge, hvis flere tyske banker går bankerot. Men Peer Steinbrück kunne ikke sige, hvad der ville ske på markedet, hvor bankaktier alle steder i EU raslede ned i kurs fra morgenen, efter markederne i Asien også tog endnu en rutsjetur i nattens løb.

I Belgien er aktierne på den største bank, Fortis, suspenderet i dag, efter den franske bank BNP Paribas i en ny transaktion overtog 75 procent af den kriseramte bank, som de belgiske, hollandske og luxembourgske regeringer reddede i sidste uge. Franskmændene sætter sig på de to landes andele af banken, mens Holland fastholder sidste uges opkøb af den del. Belgien og Luxembourg fortsætter som mindretalsaktionær i banken.

Belgien har ligesom Tyskland og Danmark og flere andre lande sat maksimum på, hvad borgerne kan miste, hvis deres banker går ned. I Belgien er det 20.000 euro (knap 150.000 kr.). Den belgiske finansminister, Didier Reynders, understregede på belgisk radio til morgen, at der ikke kom udbetalinger til Fortis kunder. De var nu sikret, da en fallit ikke kommer på tale.


Islændinge vil have euro

På Island er handel med bankaktier suspenderet i dag. Regeringen arbejder på en redningsplan, efter de nye finanshuse har været på gletsjerskred. Penge er fosset ud af øen, men fagbevægelsens pensionsfond, PFA, er nu parat til at trække penge hjem igen. Der tales om 200 mia. krona (knap 100 mia. kr.), men fagbevægelsen sætter som betingelse, at Island gør alvor af at komme med i EU og samarbejdet om euro’en.

Island er ligesom Norge med i det indre marked i EU og følger EU-reglerne, men uden at være medlem og være med i det egentlige politiske og økonomiske samarbejde.

Det islandske problem understreges af de gigantiske beløb, bankerne jonglerer med. Værdierne i de to største banker er 10 gange så store som hele det islandske nationalprodukt ifølge Financial Times.


Større åbenhed

Mødet i Paris lægger op til et G8-topmøde for alle de store lande i verden, hvor den finansielle krise kommer op. Men de fire europæiske landes ledere havde i første række øjnede rettet mod Europa.

I 19 konklusioner fra mødet hedder det blandet andet, at lederne vil sikre, at de europæiske finansielle institutter ikke stilles ringere end deres internationale konkurrenter. De beder EU-kommissionen komme med forslag til, hvordan det kan ske.

Både den europæiske centralbank, ECS, investeringsbanken EIB, og den internationale valutafond, IMF, deltog i mødet. EIB vil placere 30 mia. euro (325 mia. kroner) i en fond, der kan hjælpe de små og mellemstore virksomheder, der er trængt.

Mødet lagde også op til større åbenhed om forholdene i bankerne og de finansielle institutioner og herunder også om ledernes indtægter.

Men de europæiske ledere vil også forsøge at få den øvrige verden med på større åbenhed og en sund måde at drive bankvirksomhed på.

Tilsyn med den finansielle verden er noget at det, der vil blive samarbejdet mere om. Punktet ventes at komme med i de konklusioner, som økonomi- og finansministrene vedtager på mødet i morgen og som kommer op på topmødet om 10 dage.


Politikkens begrænsning

Krav til banker og de finansielle virksomheders solvens er noget, der bliver taget fat på. Ministrene drøfter i morgen forslag til forsikringsvirksomheders solvens. Et forslag til direktiv skal sikre, at forsikringsselskaber sidder inde med midler, så de kan overholde de forpligtelser, de har over for kunder. Forslaget skal også give større finansiel stabilitet i medlemslandene.

I EU’s indre marked hører den fri kapitalbevægelse til en af de fire anerkendte friheder. Dermed har regulering af finansmarkedet altid været et stridspunkt.

En række ministre i en række lande har da også udtalt, at det ikke kan være meningen, at det offentlige og dermed skatteyderne skal redde dem, der i perioder har tjent godt på at spekulere. Det kan heller ikke være meningen, at det offentlige skal redde banker, der for at spille på store gevinster har kastet indskyderne ud i risikable investeringer.

Kritikere af reguleringer finder også, at markedet er umuligt at regulere. Problemstillingen kendes fra Danmark, hvor myndighederne i 1960’erne og 70’erne greb ind over for de finansielle institutter på flere måder, men hvor alle de forskellige aktører på markedet blot i stedet gik ud på andre markeder end de officielle som pantebrevsmarkedet og søgte over i kreditforeninger, da banker havde loft over udlån.

Samtidig står flere finansministre over for det problem, det ikke kun er på Island, at de finansielle institutioner har udviklet sig til giganter. I flere lande i Europa er bankernes værdier langt større end landenes produktioner.

Fortis bank havde før det ny opkøb værdier, der var 2,54 gange så store som Belgiens nationalprodukt. Dexia, som også måtte have hjælp, var 1,73 gange så stor som Belgiens nationalprodukt. Og den franske PNP Paribas, der købte hovedparten af Fortis, havde allerede før opkøbet værdier, der var større end det franske nationalprodukt.

I Schweiz har de to største banker værdier, der samlet er 7,7 gange så store som det schweiziske nationalprodukt, Dermed er det store midler, der skal til redningsaktioner, hvis finanskrisen får lov at brede sig.


EU-kommissionen på vagt

EU-kommissionen overvåger både krisen og indgrebene nøje. Allerede da Irland som det første land spillede ud med bankgarantier, hævede EU-kommissær for konkurrence, Neelie Kroes, øjenbrynene. Alle landene må orientere Kommissionen om deres redningsplaner, og det hedder i Kommissionen, at de nationale initiativer vil blive nøje overvåget.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.