Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

01.11.11 Grækenland spiller hasard med eurozonen

01. Nov. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Den græske regering er i modvind, efter premierminister George Papandreou i går bebudede en folkeafstemning om eurozonens krisehjælp. En politisk trængt Papandreou ønsker med afstemningen en tillidserklæring fra det græske folk, så regeringen kan gå videre med nye krisepakker, men både fra den græske opposition og omverdenen bliver beslutningen mødt med kritik. For den græske befolkning er delt, og et nej til hjælpen kan få betydning for ikke kun Grækenland, men hele samarbejdet i eurozonen.

Finlands Europaminister, Alexander Stubb, siger ifølge Reuters direkte, at Grækenland vil ryge ud af eurosamarbejdet, hvis grækerne stemmer nej. Nobelpristageren i økonomi Christopher Pissarides er enig. Han udtaler, at det er svært at forudsige, hvad der vil ske med Grækenland. Det vil være slemt nok for EU, men det vil dog være værre for Grækenland.

- I et scenarie med et nej vil Grækenland øjeblikkeligt blive erklæret konkurs, de vil straks knække sammen. Jeg kan ikke se dem blive i euroen, siger Pissarides.

I Tyskland siger den parlamentariske leder for regeringspartiet FDP, Rainer Brüederle, at han er irriteret over beslutningen. Han finder, at det er en besynderlig måde at reagere på, efter Papandreou på topmødet i sidste uge gik ind for den ny redningspakke, som topmødet for eurolandene blev enige om. Han mener, at der kun er en ting at gøre: Forberede den mulighed, at der er en statsbankerot i Grækenland, og opfylder landet ikke sine forpligtelser, så er der ingen hjælp at hente.

Formanden for en europæisk skole for ledelse og teknologi i Berlin, Jörg Rocholl, siger, at man netop kan komme i den situation, hvor andre lande ikke føler sig forpligtede til at hjælpe.

Talsmanden for den græske opposition Nyt Demokrati, Yannis Michelakis, siger, at partiets formand vil tale med den græske præsident om situationen.

- Papandreou er farlig. Han smider Grækenlands EU-medlemskab op i luften som en mønt, siger Yannis Michelakis ifølge Reuters.

Uheldigt tidspunkt

Meldingen om en græsk folkeafstemning kommer på det måske værst tænkelige tidspunkt. Børserne reagerede fredag positivt på kompromiset den foregående nat om en ny redningspakke til Grækenland på 130 milliarder euro, og bankers medvirken til redningen ved at bidrage til en nedskrivning af den græske gæld på 50 procent.

Allerede mandag havde den første optimisme lagt sig, og i dag reagerer finansmarkederne negativtr på den ny udvikling.

Samtidig forbereder verdens førende 20 lande sig på G20-topmødet i Cannes i Frankrig torsdag og fredag. Her er den europæiske økonomiske krise et hovedpunkt. Der lægges op til, at andre dele af verden bidrager til at løse krisen. Kina er velvillig, og også Rusland er parat til at hjælpe med måske 10 milliarder dollar, men det hedder, at BRICS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) koordinerer deres hjælp. For netop omverdenens hjælp kommer den græske beslutning på det værst tænkelige tidspunkt, er vurderingen fra flere sider.

Græske banker de mest udsatte

På topmødet i sidste uge blev EU-lederne enige om at øge bankernes reserver for at polstre dem bedre til nye kriser. Tyskland har hele tiden talt for, at den private sektor skulle betale sin del af en hjælp til Grækenland ved at nedskrive deres tilgodehavender. Frankrig var nervøs og ville have et bredere tæppe, fordi franske banker var udsatte med store beholdninger af græske papirer.

En opgørelse over, hvor store beløb landenes banker skal have ind til en ny rekapitalisering, viser imidlertid, at det først og fremmest er græske og spanske banker, der nu får behov for hjælp.

Mens tre store franske banker har behov for en indsprøjtning på 8,8 milliarder euro, tyske på 5,2 milliarder, så har portugisiske behov for 7,8 milliarder euro, italienske 14,8, men spanske 26,2 milliarder euro og græske den betydelige sum af 30 milliarder euro (Kilde EBA, gengivet i Le Figaro).

Bankerne skal i første omgang selv forsøge at øge deres kapital. Kommer de ikke op på de nødvendige beløb, kan de få hjælp fra staterne og også EU-systemet.

Grækenland, der det seneste tiår har givet afdøde grækere 7-8 milliarder euro i pensioner ved fejludbetalinger, får givetvis også behov for hjælp også til bankerne.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.