Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Græsk gæld nedskrives med 100 mia. euro

09. Mar. 2012 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

09.03.2012 Den græske gæld nedskrives med 100 milliarder euro efter regeringen nåede til enighed med private investorer, der tager tab på omkring 75 procent på deres græske papirer. Aftalen, der kom i hus inden deadline i aftes, betyder, at Grækenland nu kan se frem til hjælpepakken fra EU, Den Internationale Valutafond, IMF, og Den Europæiske Centralbank på 123 milliarder euro.

Med aftalen er de græske problemer dog ikke stoppet. Grækenland vil fortsat have en gæld på over 120 procent af nationalproduktet, og grækerne kan se frem til nye besparelser og opstramninger i velfærd og arbejdsmarked, men også initiativer, der kan sætte gang i produktion.

De private investorer, der tegner sig for omkring 95 procent af den græske gæld, omlægger deres papirer til nye, der er mindre værd, har en lavere rente og en længere løbetid.

Banker og pensionsselskaber er blandt dem, der har store beløb i de græske papirer og nu kan se frem til tab.

Franske banker som Credit Agricole, BNP Paribas og Societe Generale har milliardbeløb i græske papirer og blev allerede sidste år nedvurderet af store kreditvurderingsselskaber. Også Deutsche Bank og italienske UniCredit og det tyske forsikringsselskab Allianz tager store tab på den græske nedskrivning. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.