Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

EU-Kommissionen forsvarer direkte indgreb i lønninger

06. Feb. 2012 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

06.02.2012 Krav om en lavere mindsteløn i Grækenland er en del af den plan fra EU og Den Internationale Valutafond, som skal forbedre den græske konkurrenceevne. Indgreb i lønningerne strider ikke mod EU’s generelle lønpolitik, der går imod at harmonisere mindstelønnen i EU.

På EU-Kommissionens pressemøde i Bruxelles i dag sagde økonomisk EU-kommissær Olli Rehns pressetalsmand, Amadeu Altafaj Tardio, at der i aftalen for Grækenland ikke kun lå et strammere budget, men også strukturelle reformer. I dem lå en nedgang i mindstelønnen, der var højere i Grækenland end i både Portugal og Spanien.

- Grækenland har levet over evne i flere år, sagde Amadeu Altafaj Tardio.

Han pegede på, at mindstelønnen i Grækenland var 750 euro om måneden, og det i 14 måneder. I Portugal var den 566 euro og i Spanien 748. En nedgang i den græske mindsteløn kan øge konkurrenceevnen og få vækst og beskæftigelse.

Amadeu Altafaj Tardio så EU-Kommissionens indsats som solidarisk, og at man med hjælpen var solidarisk med den græske befolkning. Var hjælpen til Grækenland ikke kommet, var landet allerede bankerot. Talsmanden afviste kategorisk, at Grækenland blev påtvunget noget. Der var tale om, at Grækenland havde indgået en aftale om reformer. Det man i første række så på, det var, om aftalen blev gennemført.

Den tyske kansler har tidligere sagt, at kassen er lukket for Grækenland, hvis reformerne ikke gennemføres. Formanden for eurogruppen, Jean-Claude Juncker, sagde i weekenden til Der Spiegel, at hvis grækerne ikke gennemfører reformerne, kan de ikke vente solidaritet fra andre. De græske reformer er under gennemsyn, og finder man ud af, at alt er gået galt og ikke fuldt op, så bliver der ikke udbetalt hjælp, så Grækenland kan klare betalingerne på gammel gæld den 20. marts, og landet må gå fallit.

Amadeu Altafaj Tardio afviste på pressemødet i dag, at man kunne sige, at der var tale om en teknisk regering i Grækenland. Den havde fået sin støtte i parlamentet. Faldt den, blev der vel udskrevet valg eller udpeget en anden. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.