Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Krisen splitter nord og syd i EU

17. Feb. 2012 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

17.02.2012 Mens eurolande og den såkaldte trojka strammer betingelserne for ny hjælp til Grækenland, tager konflikten mellem nord og syd til i styrke. Europa-Parlamentet angriber i stærke vendinger trojkaen, der består af EU-Kommissionen, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank, få at stramme betingelserne for støtte så hård, at de kvæler grækernes forsøg på at komme ud af krisen.

Under en debat i Europa-Parlamentet i Strasbourg om situationen i Grækenland talte også den italienske premierminister, Mario Monti, og advarede ligeledes mod den politik, der bliver pålagt Grækenland og andre kriselande. Mario Monti så en fare for en farlig deling i eurozonen. Selv om landene i Sydeuropa fik skylden for krisen, så måtte man ikke glemme, at det var Frankrig og Tyskland, der først brød med vækst- og stabilitetspagtens regler om en stram budgetpolitik.

Derfor var det efter Montis opfattelse forkert at stille landene skarpt op mod hinanden og tale om gode og dårlige lande.

Talen blev holdt lige efter, at nye tal for den italienske økonomi viste, at landet er i recession. Den økonomiske vækst var i minus i det sidste kvartal af 2011. Tilbagefaldet var på 0,7 procent. Monti mente dog, at forbedringen i budgetpolitikken ville slå igennem, mens Bankitalia pegede på, at gælden alligevel øges.

Syndernes forladelse

Både ledere af den grønne gruppe og den socialistiske og demokratiske S&D-gruppe krævede en ændring af krisepolitikken og tale om en europæisk Marshall-plan i lighed med den, som hjalp Tyskland med at komme på fode efter 2. verdenskrig.

S&D’s leder, østrigeren Hannes Swoboda, sagde, at gruppen har dannet sin egen trojka, der vil tage til Grækenland og med egne øjne se på problemerne og alternative løsninger.

Den ene af de to ledere fra de grønne, Daniel Cohn-Bendit, mente, at man måtte finde en måde at nulstille gælden og reformere statsinstitutionerne og mindede om, at Grækenland havde slettet en tysk krigsgæld på 60 milliarder euro. Europa-Parlamentet taler også om at omlægge nuværende statsobligationer til særlige euroobligationer med en lav rente.

Den anden grønne leder, Rebekka Harms sagde tilsvarende, at Tyskland kun overlevede efter 2. verdenskrig, fordi man tilgav landet synder.

Grækenland i stramme tøjler

Alligevel står det fast, at både trojkaen og en række lande har mistet tilliden til Grækenland og dets økonomiske og politiske system. Der forhandles stadig om den reformpolitik, der kan føre til, at landet får den ny økonomise hjælp på 130 milliarder euro, og at private kreditorer nedskriver deres tilgodehavender med op til 70 procent.

Formanden for eurogruppen, Jean-Claude Juncker, sagde efter onsdagens telefonmøde med landenes finansministre, at man stadig ønsker nye reformer for 325 millioner euro.

Samtidig lægges der nu op til, at der bliver en stram kontrol med en ny hjælpepakke, som grækerne ikke får mulighed for at råde frit over. Ligeledes ventes det, at der bliver en overvågning af den græske politik og sikkerhed for, at hjælpepakken bruges til at betale gæld af rettidigt.

Både eurogruppen og EU-landenes økonomi- og finansministre mødes i næste uge. Det ventes, at der findes en løsning på de møder. Grækenland skal hurtigt have en løsning på plads, da 13,5 milliarder euro falder til betaling den 20. marts. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.