Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

18.10.11 Strid før EU-topmøde om afslag på hver grækers gæld på 235.000 kr.

18. Oct. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Tvivl om den franske kreditværdighed skaber ny debat om konklusioner på næste søndags EU-topmøde i Det Europæiske Råd, DER. På mødet ventes forslag til, at den græske gæld nedskrives, og at banker og andre private investorer afskriver op til 60 procent på deres græske papirer. Samtidig diskuteres det før topmødet, om banker også skal have større kapitalgrundlag for at undgå nye kriser.

Den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, nedtonede i går forventningerne til en omfattende, afgørende løsning på topmødet. På en konference i Düsseldorf sagde Schäuble, at konklusionerne fra topmødet kan munde ud i en kraftig nedskrivning af gælden, der til jul ventes at være på 357 milliarder euro – eller 235.000 kr. for hver eneste græker.

Schäuble sagde senere til ARD, at nedskrivningen skal være klart større end de 21 procent, der blev aftalt på euro-topmødet i juli. Han afviste igen, at der kommer konklusioner, der løser alle problemer.

Finansministeren fandt, at et af fem ventede punkter i konklusionerne på topmødet også kunne være et stærkere kapitalgrundlag for banker for at undgå nye kriser. Det krav er afvist af ikke kun franske banker, der har de største beløb ude at svømme i Grækenland, men også tyske. Deutsche Banks Josef Ackermann sagde ifølge Der Spiegel allerede i sidste uge, at den ide ville virke mod sin hensigt. Han stillede spørgsmålstegn ved, om politikerne overhovedet var i stand til at komme med bæredygtige forslag til en løsning på den økonomiske krise.

Også Merkel nedtoner forventningerne

På sidste uges møde i G20 lagde finansministrene fra USA og nye økonomier pres på EU for at nå frem til en løsning på krisen, der spreder sig til andre dele af verden.

Steffen Seibert, talsmand for den tyske kansler, Angela Merkel, slog i går fast, at alt ikke bliver afgjort på topmødet. Han påpegede, at Merkel havde sagt, at drømme om at vågne op mandag morgen, og alt var løst, ikke bliver opfyldt.

Til problemerne før topmødet hører også, at selve den franske stats økonomiske troværdighed fik et skub nedad, da kreditvurderingsselskabet Moody i går såede tvivl ved landets placering i den bedste række og kunne vurdere det ned i løbet af tre måneder. Selv om den franske finansminister, Francois Baroin i dag til Reuters fastholder, at Frankrig ikke har problemer, der stiller spørgsmålstegn ved en topplacering i kredittroværdighed, står det alligevel klart, at franskmændene ifølge premierminister Francois Fillon kan se hen til yderligere nedskæringer, hvis væksttal ikke holder.

Frankrig og Tyskland er uenige om et andet afgørende punkt, nemlig yderligere finansiering af den økonomiske stabiliseringsmekanisme, EFSF. Uenigheden går på, hvem der skal skyde penge ind.

Nye græske protester før afstemning – eurogruppe mødes

I Tyskland viser opinionsmålinger, at befolkningen generelt er imod nye tyske bidrag til en løsning på den økonomiske krise. Der Spiegel siger, at det ikke nu bare er Frankrig mod Tyskland, Deutsche Bank mod politikerne, men også nord mod syd i Europa.

Til Bloomberg siger cheføkonomen på High Frequency Economics, Carl Weinberg, at situationen virkelig er vanskelig.

- Vi har en masse egoer, en masse nationale interesser, en masse politiske overvejelser, og det hæmmer os i at nå frem til en løsning, siger Carl Weinberg.

I Grækenland lægger fagbevægelser og civile organisationer igen op til demonstrationer, før det græske parlament torsdag ventes at tage stilling til nye nedskæringer. Ansatte i Finansministeriet har indledt en strejke over ti dage, og der ventes nye, kraftige protester i hovedstaden.

Før topmødet ventes eurogruppen samlet fredag for at diskutere konklusioner til topmødet. De får formentlig følgeskab af de øvrige EU-landes ministre lørdag.

Storbritannien, der som Danmark er uden for eurogruppen, ønsker et tættere samarbejde i eurogruppen. Udenrigsminister William Hague sagde ifølge The Telegraph i sidste uge, at folk er meget desillusionerede over udviklingen i EU og især eurozonen. Han mente, at eurozonen nu måtte finde sammen i en egentlig økonomisk styring, hvor landene overlod dele af deres økonomiske politik til zonen.

Han så ikke nogen modsætning i at anbefale det og være imod eurozonen. Havde man en økonomisk og monetær union, måtte man have den tætte styring.

- Det var jo derfor, vi var imod at være med, sagde William Hague. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.