Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

03.11.10 Eurofound: Uddannelse og offentlige projekter giver få job til ledige

03. Nov. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Den aktive arbejdsmarkedspolitik har haft det svært i en række lande i EU under krisen. Pengene er især gået til understøttelse ikke mindst i de nye medlemslande, men også i et land som Storbritannien. Samlet brugte Estland kun 0,3 procent af BNP på arbejdsmarkedspolitikken i 2008 og Storbritannien blot 0,5 procent mod Belgiens 3,3 procent. I Estland og Storbritannien gik kun en ubetydelig del til den aktive arbejdsmarkedspolitik, mens belgierne ligesom danskerne brugte den største del på en aktiv politik med at få folk i gang, viser en ny undersøgelse fra det europæiske institut for arbejds- og levevilkår, Eurofound, i Dublin.

Rapporten ”Financing and operating actice labour market programmes during the crisis” dokumenterer imidlertid også, at den aktive arbejdsmarkedspolitik er vanskelig under kriser, hvis målet er at skaffe arbejdsløse et job. Den satsning på uddannelse, som en række lande især er slået ind på, har ikke fået folk i arbejde i større omfang. Uddannelsesprogrammerne har ikke haft den store, positive effekt.

Værre er det dog med de offentlige beskæftigelsesprogrammer. Eurofound når til den konklusion, at de ikke kun har vist sig at være ineffektive, men direkte i nogle tilfælde har forværret udsigten for ledige til at få fast arbejde.

Svært at få unge i gang

Støtte til job i den private sektor har til gengæld vist sig i højere grad at give job til de arbejdsløse. Men også de stærkt omdiskuterede stramninger for betingelser for at få understøttelser, som en række lande er slået ind på, har ifølge Eurofond fået folk til at tage job.

Undersøgelsen viser ikke overraskende, når man ser på de generelle arbejdsløshedstal, at det er vanskeligt at få de unge ud af arbejdsløsheden. Det hedder, at programmer, der er målrettet de unge, har 40-60 procent mindre sandsynlighed for at have et positivt resultat end programmer, der er målrettet de ældre grupper.

Ikke kun et spørgsmål om at skaffe job

Papiret fra Eurofound kommer ikke ind på, hvad det er for job, der er succeskriteriet for indsatsen. Undersøgelsen bygger på bidrag fra ti landes forskningsinstitutter. John Hurley fra Eurofound siger til fagligt.eu, at undersøgelsen dermed har bredere grundlag. Han erkender dog også, at der kan være forskelle i det, der er lagt til grund for de forskellige analyser.

Alligevel finder han også på baggrund af andre undersøgelser og nylige konferencer, hvor Eurofounds papir blev lagt frem, at der er klart belæg for konklusionerne. Blot må man ikke ud fra dem slutte, at den aktive arbejdsmarkedspolitik er spild af penge.

- Det er i høj grad et spørgsmål om målretning og timing, siger John Hurley.

Samtidig har den aktive arbejdsmarkedspolitik også andre formål end blot at skaffe job. Rapporten fra Eurofound understreger netop, at der er forskel på situationen i tider med økonomisk fremgang og krisetider. I opgangstider bliver der flere job og ofte nogle, der kræver bedre kvalifikationer. Når arbejdsløsheden stiger, er den aktive arbejdsmarkedspolitik vanskelig, hvis målet blot er at skaffe job. For dem bliver der selvklart færre af.

Derfor kan der også være et formål i at holde folk i gang, så de ikke mister deres kvalifikationer, men måske ligefrem får nye til den dag, der igen er job. Det gælder ikke mindst for de unge arbejdsløse.

- Det er klart, at det også er et spørgsmål om den sociale samhørighed, siger John Hurley.

Ikke bare et spørgsmål om cost-benefit

I gennemsnit bruger de 27 EU-lande 1,6 procent af nationalproduktet på initiativer på arbejdsmarkedet. Pengene til den aktive del bruges i høj grad på uddannelse, der tegner sig for 39 procent af udgifterne. De penge er ofte dårligt givet ud, fremgår det af rapporten.

Men helt så enkelt er det ikke ifølge John Hurley. Han peger på, at det et for enkelt at sige, at de fleste penge går til uddannelse, og at de penge er spildt. For netop projekter med uddannelse er oftest dyre. Det betyder, at en opgørelse på kroner og øre ikke siger så meget om, hvor mange projekter der er, og hvor mange personer der deltager.

- Man kan selvfølgelig ikke gøre alt dette op i en cost-benefit-analyse, siger John Hurley og understreger betydningen af den sociale samhørighed.

En stor del af de øvrige projekter i den aktive arbejdsmarkedspolitik er særlige beskæftigelsesinitiativer. De snupper 24 procent af midlerne, mens støttet beskæftigelse og støtte til de vanskeligst stillede grupper som handicappede står for 16,1 procent. Den direkte jobskabelse tegner sig for 13,4 procent af midlerne, iværksætterstøtte og start til noget nyt for 7,2, mens jobrotation og jobdeling ikke er på mode og er nede på 0,4 procent af støtten.

Det tyske bidrag til undersøgelsen lægger vægt på, at uddannelse over en længere periode gav mange deltagere et regulært job. Der var mindre positive erfaringer med uddannelser, der kun varede op til tre måneder. Løntilskud til virksomheder, der tog arbejdsløse i risikogruppen gav gode resultater.

Støtte fra EU’s socialfond afgørende i flere lande

De stigende udgifter til understøttelser ramte den aktive arbejdsmarkedspolitik i en række lande først og fremmest blandt de nye EU-lande under krisen. I Litauen gik 59,1 procent af pengene til den aktive del i 2003. I 2007 var det 70,2 procent, men i 2009 blot 22 procent.

I Bulgarien vendte krisen også op og ned på støtten. I 2008 udbetalte det offentlige 98,8 millioner BGN til den passive støtte. I 2010 var beløbet steget til 262,2 millioner BGN. Modsat gik det den aktive støtte, der faldt fra 173 millioner BGN til blot 65 millioner.

Støtten til arbejdsmarkedspolitikken er i stedet kommet fra den europæiske socialfold, ESF. I 2009 kom næsten alle de penge, Litauen brugte på den aktive arbejdsmarkedspolitik, fra ESF.

Det bemærkes, at den danske arbejdsmarkedspolitik er mindre berørt end de fleste andre lande, fordi den aktive del som udgangspunkt er lovfæstet. Udgifterne er steget og det gælder også beløbet til den aktive del.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.